Lidt om Banevænget
Banevænget er opført i 1950 og 1953 og består af
413 lejligheder med 1-5 værelser samt 15 erhvervslejemål.
Næsten alle boliger har glasinddækket altan. De fleste af stuelejlighederne øst for Herlev Ringvej har adgang til en lille have.
Banevænget har 12 beboervaskerier og tørrekældre spredt omkring i bebyggelsen samt 1 selskabslokale. Banevængets beboere har også mulighed for at leje garager og ekstra kælderrum.
Der er også en del legepladser - nogle nyrenoverede, andre på vej til at blive det.
I 2015/2016 fik vi nye tage og nye badeværelser. Samtidig blev rør og faldstammer udskiftet.
I 2024 er turen som kommet til vinduerne. Det er også et stort projekt, men da de eksisterende vinduer er omkring 30 år gamle, så bliver det rart at få nogle mere tidssvarende og økonomisk besparende.
De garager der findes rundt omkring i Banevænget vil i 2024-2027 også blive renoveret. Tætnet, nye tage, porte med hejs og indlagt strøm.
Banevænget har i 2023 fået opstillet elladestandere rundt omkring og vi føler os godt rustet til fremtidige krav fra elbilejere.
Banevænget ligger tæt op ad S-togslinjen - deraf navnet - og på hver sin side af Letbanen som efter planen skal åbne i 2026.