Boliger

Boliger

Banevænget består af etageejendomme med 1-5 værelses lejligheder, i alt 413, samt 14 erhvervslejemål. Afdelingen er opført i 1950-1954 og er centralt beliggende i Herlev Bymidte. Næsten alle boliger har glasinddækket altan. De fleste af stuelejlighederne øst for Herlev Ringvej har adgang til en lille have.

Bebyggelsen fik nye tage, badeværelser samt rørinstallationer i 2015 og står foran en udskiftning af vinduerne, formentlig i 2024-2025.

Banevænget har 12 beboervaskerier og tørrekældre spredt omkring i bebyggelsen samt 1 selskabslokale.

Der er også en del legepladser - nogle nyrenoverede, andre på vej til at blive det, men alle er forsvarlige at opholde sig på og gennemgås jævnligt for fejl og mangler.

Banevængets beboere har også mulighed for at leje garager og ekstra kælderrum. Henvendelse omkring disse skal ske via Herlev Boligselskab til KAB, hvor man kan skrive sig på en venteliste. Der er som regel ikke lang ventetid.

Hjemmesiden bruger cookies

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse og optimere hjemmesiden. Du kan altid slette cookies under dine indstillinger. Læs persondata- og cookiepolitik her.