Nyheder

Sommernyt -23

Sommernyt juni 2023

Referater
Så er referaterne for de seneste bestyrelsesmøder lagt ind.
Find dem under:Afdelingsbestyrelsen ->Referater 2023.

 

Sommerferie

Vi vil også lige gøre opmærksom på at Bestyrelsen som vanligt holder sommerferie i juli måned og derfor ikke vil være at finde om tirsdagen i ugerne 28-29-30. Så sidste mulighed for at reservere lokalerne før sommerferien er altså 4/7-23.

 

Status på reservation af Beboerlokalerne

Vi arbejder på at gøre det muligt at reservere beboerlokalerne via en ekstern kalender. Det sidste skal lige falde på plads, men derefter bliver det lettere - både at se om lokalerne er ledige en specifik dato og at reservere til din næste fest - hjemmefra.
Vi vender tilbage med mere når det hele er faldet på plads.

 

Status på loppemarked

På opfordring fra nogle af dine naboer, arbejder vi på at afholde et loppemarked i sensommeren. Så har du ting i kælderen som du ikke kan bruge mere og måske kunne komme andre til gavn, så er her muligheden for at lege bytte-bytte-købmand! Se mere under Banevængets Facebook-side: Banevængets Aktivitetsgruppe  Vi kunne evt. kombinere det med lidt godt til ganen fra vores nye grill pladser som er ved at være færdige.

 

Projekt Nye Vinduer

Vi arbejder stadig på at få en særlig nyhedsside op omkring Projekt Nye Vinduer. Projektet er stadig i udbudsfasen - og indtil da er der ikke noget spændende nyt. Vi lover at vende tilbage så snart vi ved mere.

 

Vi minder også om at du altid er velkommen til at kontakte Bestyrelsen på mail: bestyrelsen@banevaenget.dk hvis der er noget du vil have taget op.

Vi ønsker dig en god sommer.  

 

Gå tilbage

Hjemmesiden bruger cookies

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse og optimere hjemmesiden. Du kan altid slette cookies under dine indstillinger. Læs persondata- og cookiepolitik her.